Enlig mor dømt for spytklat mod Pia K

8. marts 2012 13:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Enlig mor dømt for spytklat mod Pia K
Billede mangler

En 35-årig enlig mor til to børn fra Nørrebro er netop blevet dømt skyldig for at have spyttet mod Pia Kjærsgaard efter en Dolly Parton koncert i august.
Dommen lyder på tyve dagbøder af 200 kroner.
Den enlige mor fik det sidste ord inden dommeren og de to domsmænd trak sig tilbage, for at afgøre skyldsspørgsmålet. Her fastholdt hun sin uskyld.
“Jeg er ikke typen, der kunne finde på at gøre noget den slags. Det er meget at gøre ud af noget, som var ment som en spøj, jeg synes det er helt ude af propotioner,” sagde hun bl.a.
Under sagen var også Pia Kjærsgaard i vidneskranken. Her fastholdt hun, at den 35-årige spyttede mod hende.
“Ja, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var hende,” fastslog Kjærsgaard.
Faktisk var spytklatten så stor, at hun først troede, at der var tale om et tyggegummi, forklarede Kjærsgaard.
Hele formiddagen var en række vidner i retten, for at give deres version af episoden.
Blandt vidnerne var Pia Kjærsgaard, den TV 2-journalist som interviewede partilederen under episoden, Kjærsgaards livvagt, en vagt fra Forum og et par venner til tiltalte.
Den nok tungeste vidneforklaring afgav PET-livvagten. Han var ikke i tvivl om, at han så den tiltaltespytte mod Pia Kjærsgaard.
En vagten fra Forum, som tilbageholdt den tiltalte kort efter episoden, fortalte retten, at han hørte tiltalte sige: “Jeg spyttede på Pia Kjærsgaard og er stolt af det.”
Flere gange under sagen blev der under sagen vist video fra TV 2 News, som interviewede Pia Kjærsgaard netop som spytklatten blev sendt af ated.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu