Enlige mødre foretrækker hovedstaden

26. april 2012 11:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Enlige mødre foretrækker hovedstaden
Billede mangler

Synet af enlige mødre og deres små børn på slæb vil for de fleste ikke være et sjældent syn i de store byer. Og ifølge tal fra Danmarks Statistik er der da også en hel del mangel på kernefamilier i København, skriver DR København.
Hvor andelen af enlige mødre på landsplan udgør godt 16 procent, er det tal helt oppe på 24 procent i København, viser tallene.
Også på Frederiksberg, i Glostrup og Ballerup er der ekstraordinært mange singlemødre.
De tal undrer ikke en familieforsker.
– Metropolen tiltrækker mennesker, der har problemer, fordi man der håber at finde en løsning, siger professor og familieforsker Per Schultz Jørgensen til DR København.
I Nordsjælland ser det til gengæld helt anderledes ud. Her er andelen af enlige mødre i kommunerne nede på mellem 12 og 16 procent, som er landsgennemsnittet.
Men det er ifølge Per Schultz Jørgensen helt naturligt.
– Det er bestemt ikke, fordi folk nord for København ikke bliver skilt, men det er udtryk for, at en del skilsmisser undgåes, fordi man får hjælp til at håndtere det. Man får rådgivning og vejledning og måske terapi. Og det giver forældrene nye ressourcer til at klare udfordringerne, siger han.DR Københavnbenhavn

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu