Erhvervskunder dumper Danske Bank

7. februar 2013 06:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Erhvervskunder dumper Danske Bank
Danske Bank

Nordea og SEB kommer foran Danske Bank i ny undersøgelse blandt erhvervskunderne..

Danske Bank halter bagud, når det handler om at være erhvervslivets foretrukne finansielle samarbejdspartner. En undersøgelse blandt 80 af Danmarks største virksomheder viser, at dansk erhvervsliv i bredt omfang foretrækker de to svenske storbanker Nordea og SEB. Det skriver Børsen torsdag.

 

At Danske Bank ikke formår at vinde på hjemmebane er endnu værre end bankens igangværende krise på privatkundemarkedet, vurderer bankanalytiker Nicholas Rohde fra Niro Invest.

– Det her område er meget afgørende. Cirka 63 procent af Danske Banks samlede udlån og garantier tegnes af erhvervskunder i Corporate Banking-segmentet, så det driver helt klart en meget stor del af indtjeningen. På den måde er det bekymrende for banken, siger han til Børsen.

Hos Danske Bank vækker undersøgelsen da også bekymring.

– Vi ser meget alvorligt på det her. Vi taler med vores kunder om det og prøver at afdække, hvor vi skal være dygtigere, siger Danske Banks senior executive vicepresident, Anne Eberhard, til avisen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu