Erhvervslivet til kamp for Thornings skole

6. april 2013 22:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Erhvervslivet til kamp for Thornings skole
Billede mangler

Regeringen får nu hjælp fra de store erhvervsorganisationer i debatten om, hvorvidt den såkaldte helhedsskole vil lægge beslag på for meget af den fritid, som danske skolebørn bruger på fritidsinteresser, fritidsjob og familie. Det skriver Berlingske.

 

Det er en debat, der vækker en vis undren hos erhvervslivets repræsentanter. Hos Dansk Industri og Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder er det langtfra udbredt, at de ansatte har så tidligt fri, at de kan hente deres børn først på eftermiddagen, og unges fritidsjob må altid komme i anden række efter skolen, lyder budskabet.

»Vi har med en vis undren noteret os, at danskerne tydeligvis går meget op i at være sammen med deres børn tidligt på eftermiddagen. Men det hænger jo ikke sammen i praksis. Hvis det var så vel, så ville vi som arbejdsgivere have et stort problem med at få produktionstiden til at hænge sammen ude på virksomhederne,« siger Jannik Schack Linnemann, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Både Dansk Erhverv og Dansk Industri støtter op om tankerne i regeringens folkeskoleudspil, hvor de yngste elever skal gå i skole til kl. 14.00 og de ældste elever til kl. 15.30.

»Det er ikke en længere dag end de fleste børn allerede har, for de går jo i skolefritidsordning til kl. 16.00 eller senere. Det er som om, at diskussionen om folkeskolen er ved at blive vendt lidt på hovedet, og det pludselig er helt umuligt at håndtere en skoledag med flere timer, uden at det går ud over fritidsaktiviteter og job. Selvfølgelig kan det lade sig gøre,« siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri til Berlingske.

Regeringens ønske om at forlænge skoledagen møder ellers modstand fra flere sider. Folkeskolelærerne frygter, at det vil føre til discountundervisning, mens de Konservative og Liberal Alliance mener, at helhedsskolen vil frarøve familierne ansvaret for børnenes fritid.

Senest har Venstre, der ellers bakker op om hovedlinjerne i regeringens reform, meldt ud, at de ældste elever kun bør gå i skole 35 timer om ugen og ikke de 37 timer, som regeringen har lagt op til. Det er nødvendigt, for at der kan være plads til familie og fritidsjob for de ældste elever, lyder argumentationen fra uddannelsesordfører Karen Ellemann (V).

Frygten for, at de unge ikke kan nå at passe et eventuelt fritidsjob efter skole, deles ikke af erhvervslivet.

»Vi vil meget hellere have, at de unge investerer i deres fremtid ved at gå mere i skole, end at de fritidsjobber. Det er trods alt de færreste, der ender med at leve af at være flaskedreng, og man kan også have et fritidsjob senere på dagen,« siger Charlotte Rønhof.

I Dansk Erhverv er man på samme linje:

»Elevernes faglige niveau i skolen kommer før et kortsigtet behov for at have ungearbejdere ude på vores virksomheder. Vi kan roligt give børnene flere undervisningstimer og flere timer, hvor man blander leg og læring. I Dansk Erhverv er vi ikke specielt ideologiske omkring det der med at tvangsinstitutionalisere børnene,« siger Jannik Schack Linnemann til Berlingske.

Det er de Konservative til gengæld. I en sådan grad, at partiet har oprettet en kampagne-facebookside imod helhedsskolen.

»Man institutionaliserer børnene for meget med regeringens udspil. Som om skolen er bedst til at klare det hele. Det her miskmask mellem skolegang, fritidsaktiviteter og lektiecafé er vi imod, for vi vil gerne bevare familiernes frihed,« siger Vivi Kier (K), fungerende uddannelsesordfører.

Hun understreger, at de Konservative gerne vil have flere faglige timer.

»Det er de mange aktivitetstimer i regeringens udspil, som jeg er dybt bekymret for,« siger Vivi Kier.

I erhvervsorganisationerne er der derimod både begejstring for de nye aktivitetstimer og udsigten til flere timer i fag som dansk, matematik og natur/teknik.

»Det er lidt skævt, at børn i dag skal sidde på en skolestol i mange timer for først i fritidsordningen at komme rigtig ud og røre sig. Det bliver rigtig godt at kunne lægge mere fysisk aktivitet ind i skoledagen, og aktivitetstimerne giver også bedre mulighed for, at eleverne kan tilegne sig viden på tværs af fagene,« siger Charlotte Rønhof, der understreger, at man politisk bør sikre, at aktivitetstimerne netop bliver brugt til en sammenhængende tænkning af skoledagen.

Ikke overraskende er børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) begejstret for, at erhvervslivet blander sig i debatten om fremtidens skole.

»Jeg synes, det er vigtigt, at erhvervslivet går ind i den her debat, for der er pisket et skræmmebillede op omkring en helhedsskole, som ikke har hold i virkeligheden. Erhvervslivet er en vigtig stemme, når det gælder skolen, for virksomhederne er aftagere af de unge på et tidspunkt,« siger Christine Antorini til Berlingske.

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv mener, at det er nødvendigt med flere timer, hvis det faglige niveau skal hæves tilstrækkeligt i folkeskolen til, at danske unge kan klare sig i den internationale konkurrence.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu