Erhvervslivet: Vores reform skaber 25.100 job

12. juni 2012 13:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Erhvervslivet: Vores reform skaber 25.100 job
Billede mangler

Det er med deres egne ord ‘en hjælpende hånd til regeringen’, som Dansk Erhverv og økonomerne i DREAM præsenterer i deres forslag til en skattereform.

 
Ifølge Dansk Erhverv er det endnu vigtigere, at skattereformen bliver mere ambitiøs nu, hvor trepartsforhandlingerne er slået i stykker.
Derfor har de sammensat en reform, der i større grad tilgodeser erhvervslivet.
– Vores skattereformforslag indeholder ligesom regeringens forslag forbedringer i beskæftigelsesfradraget og hævet topskattegrænse, men derudover sænker vi den øverste marginalskat under 50 procent, sænker selskabsskatten fra 25 til 20 procent og fjerner forvridende danske særskatter for 7 mia. kr., siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.
Ifølge økonomerne i DREAM vil det øge arbejdsudbuddet med 25.100 personer i 2020.
Og ifølge Christian T. Ingemann, er den fuldt finansieret.
– Vores reform er fuldt finansieret, idet 53 pct. af finansieringen hentes indenfor skattesystemet og 47 pct. udenfor. Dermed sikres det samtidig, at skattetrykket falder, siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu