Erhvervsskoler bliver holdeplads for sociale problemer

17. marts 2013 22:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Erhvervsskoler bliver holdeplads for sociale problemer
Billede mangler

Mekanikeruddannelsen på TEC Hvidovre udgør tre store værkstedshaller med teorilokaler i enderne. I hallerne deler uddannelseschef Johnny Olsen sine elever op efter fagligt niveau. På Team A går de bogligt stærkeste, der stryger lige igennem, som han siger.

 

»Her føles som et laboratorium,« fortæller Johnny Olsen til Berlingske.

På Team C er talenterne forskellige, nogle primært bogligt stærke, andre bedst til at skrue.

På Team Q er historien en anden.

»Er du rigtig klog, mand. Man tror simpelthen, det er løgn. Vi har nogle, der, når de skal i praktik, nægter at møde klokken halv syv. Så siger jeg til dem: Så får du ikke din uddannelse. »Jeg møder klokken otte,« svarer de, »jeg er sgu ligeglad.« Og så kommer han bare ikke,« fortæller Johnny Olsen, der er træt af at bruge så stor en del sin tid på sociale problemer frem for undervisning på teknisk skole.

Den reform af kontanthjælpen, som regeringen barsler med, vil sende flere elever til skolen i Hvidovre. Men Johnny Olsen forventer ikke, at mange af dem vil komme igennem uddannelserne. Og Team A ligner lukket land for de mange unge, der kommer direkte fra kontanthjælpssystemet.

»En gang imellem føler jeg, at hvis politikerne ikke kan finde et andet sted til dem, så kan de bare komme på teknisk skole,« siger han.

Netop som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) arbejder på højtryk for at samle et flertal bag regeringens reform af kontanthjælpen, råber landets erhvervsskolechefer nu vagt i gevær.

En lang række chefer for landets handelsskoler, tekniske skoler og SOSU-skoler mener, at regeringen med sin reform af kontanthjælpen sender umotiverede unge fra kontanthjælpssystemet på skolebænken, hvilket vil resultere i endnu større frafald på de i forvejen trængte skoler. Med reformen dynger regeringen simpelthen erhvervsskolerne til med så store sociale udfordringer, at det vil stå i vejen for regeringens egen målsætning om, at mindst 95 pct. af en årgang skal igennem en ungdomsuddannelse, lyder kritikken.

Direktør for Ribe Handelsskole, Sune Ahrenkiel, mener, at unge skal have en uddannelse. Men han tror ikke, at de elever, der kommer fra kontanthjælpssystemet, er parate til det.

»Uden at blinke med øjnene kan jeg sige, at vi kommer til at bruge mere tid på sociale problemer. Nogle vil klare sig igennem, men mange vil falde fra. Det er altså den tunge af den tunge ende, der nu vil komme ind. Vi har i forvejen fået flere ind i de seneste år, som, når de sidder hos vores studievejleder, går mere op i, hvordan de kan få SU og tilskud til det ene og andet. Hvad uddannelsen går ud på, rager dem en fjer. De er sendt herhen, fordi det er opbevaring, som koster det halve af at opbevare dem på kontanthjælp,« siger Sune Ahrenkiel.

Regeringen vil med sin reform afskaffe kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse og indføre en ny ydelse, uddannelseshjælp, som svarer til SU. Alle under 30 år vil i udgangspunktet blive pålagt at tage en uddannelse, hvis de vel at mærke er uddannelsesparate. I dag gælder det alene gruppen mellem 18-24 år.

Samlet set forventer regeringen, at reformen vil flytte cirka 16.000 fra kontanthjælpssystemet til uddannelser, hvor især erhvervsskolerne vil skulle sluse dem ind. Her står skolerne parat med ekstra vejledning, viser Berlingskes kortlægning. Men pessimismen er gennemgående. Flere af skolerne føler sig mere som et socialpolitisk opholdsted end en skole.

Af de 52 erhvervsskolechefer, der har besvaret Berlingskes rundspørge, mener 43, at de nye elever ikke vil være motiverede til at gennemføre en uddannelse. 35 af dem mener, at frafaldet på skolen vil stige. Men mest alvorligt er det, at 42 af de 52 skolebosser mener, at erhvervsskolerne qua kontanthjælpsreformen i den grad bliver dynget til med sociale udfordringer, der vil stå i vejen for regeringens egne uddannelsespolitiske målsætninger om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse.

Direktør på Erhvervsskolen Sjælland, Inge Prip, mener, at erhvervsskolerne med reformen bliver pålagt større sociale forpligtelser, og at det vil ramme hendes skoles image.

»Jeg forventer ikke, at den her gruppe vil være uddannelsesparat. Vores erfaring er, at der er et stort frafald i den gruppe. I værste fald er det lidt spild af penge at sende de her elever, der slet ikke er motiverede, i skole. Jeg er bange for, at det smitter af på undervisningsmiljøet på min skole, og jeg er bange for, at det går ud over de motiverede og stærke elever. Jeg er specielt bange for, at det kan ødelægge vores skoles renommé,« siger Inge Prip.

Erhvervsuddannelserne kæmper i forvejen med en nedadgående spiral. Danske unge vil på gymnasiet, hvilket år for år har gjort elevsammensætningen på erhvervsuddannelserne svagere og svagere. Fra 2001 til 2012 er andelen af en ungdomsårgang, der går i gymnasiet, steget fra 59 til 72 procent. På samme tid er andelen, der tager en erhvervsuddannelse, faldet fra 32 til 20 procent. I København er andelen helt nede omkring 14 procent. En udvikling der i sidste måned fik Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, til i Berlingske at opfordre flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, da Danmark kommer til at fattes faglærte arbejdere. Men det vil de ikke.

Mens blomsten af den danske ungdom vælger gymnasiet, kæmper erhvervsskolerne med elever med omfattende sociale problemer. Og de nye elever, der for en stor dels vedkommende vil være mellem 25 og 29 år med flere år på offentlig forsørgelse på visitkortet, vil ikke ændre på den kedelige statistik, mener Leif Bille, direktør for Teknisk Erhvervsskolecenter, der er en sammenslutning af fem tekniske skoler i hovedstadsområdet, deriblandt landets største elektrikerskole og malerskole.

»Erhvervsskolerne har i mange år kæmpet med et blakket ry. De elever, der kommer fra kontanthjælpssystemet, vil med stor sandsynlighed gennemsnitligt være svage elever. Vi risikerer at skubbe dygtige elever ud,« siger han.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter arbejder i øjeblikket på en reform af de danske erhvervsuddannelser, der især har fokus på at hæve kvaliteten af uddannelserne. Undervisningsminister Christine Antorini (S) forstår skolechefernes bekymring, men afviser, at de nye elever vil falde bagud i undervisningen og sænke niveauet.

»De unge, vi sender på erhvervsuddannelserne, skal være uddannelsesparate. Vi lægger derfor op til, at der skal være en visitation og en meget præcis vurdering, så dem, der får uddannelsespålægget, er uddannelsesparate. Det er krumtappen i reformen. Er de unge ikke uddannelsesparate, skal kommunen sætte andre initiativer i værk for dem,« siger hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu