Esbjerg bliver giftig for Blue Fox

22. februar 2013 23:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Esbjerg bliver giftig for Blue Fox
Billede mangler

Herning Blue Fox og EfB Ishockey er ligaens bedste hold lige nu. Og netop de to jyske traditionsklubber brager på mandag i Esbjerg sammen i en sidsterunde-kamp i grundserien, som bliver afgørende for førstepladsen.

 

Herning Blue Fox skal have mindst ét point for at gå forbi Frederikshavn White Hawks, som har færdigspillet grundserien (Blue Fox er bedst indbyrdes).

Med 34 point i de sidste 15 kampe har EfB Ishockey vist skræmmende styrke, og de demonstrerede deres klasse med 3-2 sejren efter straffeslag over Aalborg Pirates. Kasper Gommesen blev matchvinder som den eneste målscorer af de seks skytter.

– Vi spillede en virkelig god kamp, og Aalborg kan takke en forrygende målmand, Magnus Åkerlund, for, at kampen gik i straffeslag, siger vestjydernes cheftræner, Olaf Eller.

De tre tophold, Frederikshavn, Herning og Aalborg, vælger næppe Esbjerg, så det ligger til en kvartfinalekamp mellem Sønderjyske og Olaf Ellers spillere.

– Nu har vi Herning på mandag, og når den er overstået, ser vi, hvordan matchningen bliver, og så fokuserer vi på den næste kamp, siger Olaf Eller.

AL-Bank Ligaen

EfB Ishockey-Aalborg Pirates 3-2 (0-0, 1-1, 1-1, 0-0, 1-0)

Sønderjyske-Odense Bulldogs 8-0 (3-0, 3-0, 2-0)

Copenhagen Hockey-Frederikshavn White Hawks 0-4 (0-1, 0-2, 0-1)

Rødovre Mighty Bulls-Herning Blue Fox 2-5 (0-1, 1-3, 1-1)

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu