Esbjerg-spiller på prøve i Chelsea

16. april 2013 21:24 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Esbjerg-spiller på prøve i Chelsea
Foto: Facebook.

Ung målmand fra Esbjerg prøvetræner med Premier League-giganterne Chelsea.

 

Storklubben Chelsea har et godt øje til Danmarks vestkyst. I hvert fald når det gælder målmandstalenter. I hvert fald er den 15-årige Lasse Askou Mikkelsen i denne uge til prøvetræning hos de blåklædte stjerner i Premier League.

Klubben har fulgt ham siden efteråret. Keeper-teenageren er i England i selskab med Esbjergs målmandstræner, Niels Aage Teilmann.

– Først og fremmest er det en stor oplevelse for Lasse selv, og vi er derudover glade for, at det har været muligt at sende målmandstræner Niels Aage Teilmann med, så han kan få et fagligt udbytte og inspiration til den daglige træning med vore største målmandstalenter, siger ungdomselitechef Niels Erik Søndergård ifølge Tipsbladet.

Prøvetræningen var i første omgang sat i kalenderen i februar, men en skade forhindrede ham i at komme af sted.

Tidligere var U16-landsholdsspilleren Mathias Kristensen, ligeledes Esbjerg, til prøvetræning hos Manchester United.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu