Et-årig i koma: Fik æble galt i halsen

8. juni 2012 01:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Et-årig i koma: Fik æble galt i halsen
Billede mangler

Tilstanden for en 13 måneder gammel dreng er kritisk, efter han onsdag fik et stykke æble galt i halsen på en institution i Ringsted.
Det skriver TV2 Øst.
Pædagogerne kunne ikke fjerne æblestykket, men ydede førstehjælp indtil lægehelikopter og falckredder ankom.
Først da barnet nåede frem til Rigshospitalet, lykkedes det at fjerne æblet. Drengen ligger nu i koma, og hans tilstand er kritisk.
Ifølge TV2 Øst har forældre og pædagoger efterfølgende modtaget psykologhjælp, og pædagoger fra andre institutioner i området har torsdag været til stede i den pågældende vuggestue for at hjælpe deres rystede kolleger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu