EU-direktiv gør byggepladser farligere

9. januar 2012 08:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
EU-direktiv gør byggepladser farligere
Billede mangler

Et nyt direktiv fra EU giver lempeligere forhold i byggeriet og dermed dårligere sikkerhed.
Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad ifølge Epn.dk.
EU-Kommissionen er på vej med en ændring af det såkaldte anerkendelsesdirektiv, der drejer sig om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Det betyder, at midlertidig udenlandsk arbejdskraft får lov til at arbejde i Danmark under mere lempelige vilkår end dem, der ville gælde for tilsvarende Dansk Arbejdskraft.
“Det er meget svært at læse sig til, hvad rækkevidden af direktivforslaget er, men det giver anledning til alvorlig bekymring for undergravning af danske standarder for arbejdsmiljø og sikkerhed,” siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri til Licitationen ifølge Epn.dk.
Direktivet lægger desuden op til at myndighederne svækker kontrollen med udenlandsk arbejdskrafts kvalifikationer.
Samtidig lægger EU-Kommissionen op til at selvstændige og virksomhedsejere bliver fritaget for myndighedskontrol.
“Det er en ladeport til undergravning af sikkerheden på danske byggepladser, siger Ulrik Spannow,” arbejdsmiljøkonsulent i lønmodtagernes brancheorganisation BAT-kartellet til Licitationen ifølge Epn.dk.
Kilde: Epn.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu