EU kræver fraflytterskat ændret

24. januar 2013 15:10 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
EU kræver fraflytterskat ændret
Billede mangler

Danmark må ikke længere kræver fraflytterskat af aktier og obligationer, når danskere flytter til et andet EU-land.

 

Danskere, der ejer aktier, skal ikke længere brandbeskattes, hvis de flytter til udlandet.

EU-Kommissionen vil have Danmark til at lave om på de regler, der medfører beskatning ved havelågen, når danskere med aktier eller obligationer vælger at bosætte sig i et andet EU-land.

Det er den såkaldte fraflytterskat, som Europa-Kommissionen har givet Danmark to måneder til at lave om. Ellers vil Kommissionen starte en sag mod Danmark ved Den Europæiske Unions Domstol. Det fremgår af Europa-Kommissionens hjemmeside.

Som reglerne er i dag, skal en person, som flytter til udlandet og ophører med at blive beskattet her i landet, betale en skat af vedkommendes aktier og obligationer, som om de pågældende papirer er blevet solgt.

”Europa-Kommissionen finder, at de danske skatteregler går længere end, hvad der er nødvendigt for at forhindre skatteunddragelse, og at de er i strid med princippet om fri bevægelighed for mennesker og kapital, som er fastsat i traktaterne,” skriver Kommissionen på sin hjemmeside.

”Som følge heraf anmodes Danmark om at ændre sin lovgivning inden to måneder for at bringe den i overensstemmelse med EU-retten,” hedder det videre.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu