EU-plan skal få flere unge i job

30. januar 2012 22:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
EU-plan skal få flere unge i job
Billede mangler

EU-landene har udsendt en fælles erklæring om vækst og job.
De europæiske statsledere er netop nu samlet til uformelt topmøde i Bruxelles.
Kommissionsformand José Manuel Barroso har netop præsenteret planen, der skal få flere især unge europæere i job.
Ledigheden blandt unge i Spanien og Grækenland ligger på over 40 procent, og i alt står 23 millioner EU-borgere uden job.
Ét af værktøjerne i den fælles erklæring er et nyt krav om, at samtlige lande skal lave en særlig jobplan, skriver jp.dk.
“Alle lande skal i et nationalt reformprogram klargøre de konkrete tiltag, som det vil tage på dette område. Gennemførslen vil ske under forøget overvågning” hedder det i erklæringen.
EU-lederne er dog stadig ikke blevet enige om den såkaldte finanspagt, altså strammere økonomisk styring.
Men meget tyder dog på, at 25 EU-lande undtaget Storbritannien og Tjekkiet er ved at nå til enighed om finanspagten, der skal give EU større beføjelser til at kontrollere og sanktionere medlemslandenes økonomier.
Det ventes, at finanspagten kan underskrives ved et nyt topmøde i marts.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu