Europa League undgår britiske bataljer

15. marts 2013 13:46 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Europa League undgår britiske bataljer
Billede mangler

Spanierne undgår hinanden i Champions League og det samme gør englænderne i Europa League.

Ved lodtrækningen fredag i UEFA’s hovedkvarter gik det således, så ingen af de tre tilbageværende engelske hold i turneringen trak hinanden.

Chelsea trak russiske Rubin Kazan, mens Newcastle skal en tur til Portugal og møde Benfica. Tottenham Hotspur, der med nød og næppe slap videre fra mødet med italienske Inter, skal spille mod schweiziske FC Basel.

Den fjerde og sidste kamp bliver en styrkeprøve mellem tyrkiske Fenerbache og italienske Lazio. Et opgør der forventes at slå gnister såvel på banen som udenfor.

Kvartfinalerne bliver afviklet over to runder, og bliver spillet den 4. og 11. april.

Tidligere fredag blev der trukket lod til Champions League, hvor de tre spanske hold, Real Madrid, Barcelona og Malaga, alle undgik hinanden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu