Ex-borgmester Banke trækker sig fra Fredericia Byråd

13. januar 2013 10:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ex-borgmester Banke trækker sig fra Fredericia Byråd

Fredericias afgående borgmester, Thomas Banke, trækker sig som byrådsmedlem på grund af »fortsat hetz«.
Af Berlingske Nyhedsbureau

Fredericias afgående borgmester, Thomas Banke, trækker sig som byrådsmedlem. Det sker, fordi »hetzen« mod ham fortsætter, selv om han har forladt borgmesterposten, oplyser han i en pressemeddelelse.

– Det var min intention, at der nu kunne komme ro over Fredericia og Venstre, når jeg havde meddelt min afgang som borgmester. Desværre kan jeg nu konstatere, fra pålidelige kilder, at hetzen imod min person kører videre, hvis ikke jeg trækker mig som menigt byrådsmedlem, siger Banke i udtalelsen.

– Det hele er nu af en sådan karakter, at jeg ikke længere ønsker, at være en del af det politiske spil i Fredericia, overhovedet. Måden hvorpå enkelte aktører lokalt fører an i kampen mod min person gør, at jeg nu må vægte hensynet til min familie og omgivelser, lyder det.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu