Få Kongehuset på din smartphone

15. april 2013 17:55 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Få Kongehuset på din smartphone
Foto: Christian Meyer, Kongehuset.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset.

Foto: Christian Meyer, Kongehuset.

Tirsdag 16. april lancerer Kongehuset sin første app, der giver mulighed for at have den kongelige families kalender med i baglommen på telefonen.

 

Ud over at følge med i kalenderen kan man også læse de seneste nyheder fra Kongehuset samt se fotos og video fra royale begivenheder.

Appen, som er udviklet af We Mobilise, der er en del af Berlingske Media, giver også mulighed for, at mobilbrugeren kan få notifikationer, så man ikke går glip af nogen af Kongehusets aktiviteter.

Hvis man har lyst, kan man uploade sine egne fotos fra de officielle begivenheder, hvoraf nogle af disse vil blive offentliggjort på Kongehusets hjemmeside.

Hvis man har tid til overs, vil der også være information om det danske monarki, de kongelige slotte og de historiske samlinger at give sig i kast med.

Kongehus-appen er gratis og kan hentes fra Apples App Store og Androids Google Play.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu