Fabregas blev far under Barca-PSG

11. april 2013 11:36 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fabregas blev far under Barca-PSG
Billede mangler

Fabregas startede på banen i onsdagens kamp mod Paris Saint-Germain, men blev efter godt en times spil og uden at gøre nogen nævneværdig forskel erstattet af Lionel Messi. Mens Messi var med til at vende 0-1 til 1-1, og dermed sendte Barcelona til klubbens sjette Champions League-kvartfinale på stribe, fik Fabregas andre ting at tænke på.

– Cesc blev i løbet af kampen far. Hans kæreste Daniella fødte deres datter Lia. Han er nu på vej til hospitalet, meldte ‘Barcastuff’ på twitter klokken et i nat.

Midtbanespilleren selv har ikke kommenteret fødslen endnu, men straks efter kampen skrev han på twitter:

– Semifinale opnået. Vi måtte kæmpe hårdt, men vi klarede det!

På banen var det dog igen Messi der blev afgørende. Efter 70 minutter fintede han to PSG-spillere og slog en perfekt pasning til David Villa. Villa spillede bolden hurtigt videre til Pedro, der kunne score det udlignende mål til 1-1, og dermed kunne Barcelona gå videre på reglen om udebanemål (3-3 sammenlagt). Nu venter enten Bayern, Dortmund eller arvefjenden Real Madrid i semifinalen.

Lodtrækning til semifinalen finder sted fredag den 12. april klokken 12.00.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu