Facebook klar til børsnotering: 800 millioner facebook-brugere er milliarder værd

2. februar 2012 07:29 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Facebook klar til børsnotering: 800 millioner facebook-brugere er milliarder værd
Billede mangler

Inden længe kan man købe aktier i det sociale netværk Facebook.
 
Det står klart efter selskabet onsdag indleverede en officiel ansøgning om børsnotering i USDA – de såkaldte IPO-dokumenter.
 
Det gav samtidig analytikere en længe ventet indsigt i en række af Facebook-selskabets nøgletal. Og det var spændende læsning.
 
Facebook har over 800 millioner brugere verden over. I 2011 havde selskabet en samlet omsætning på 3,7 milliarder dollars. Facebook forventer at kunne få cirka fem milliarder dollars ind ved børsnoteringen og selskabet vil ifølge analytikere have en værdi på i alt mellem 75 og 100 milliarder dollars – svarende til mellem 435 og 580 milliarder danske kroner.
 
Det er noget mere end de aller største danske selskaber. Til sammenligning har eksempelvis Mærsk og Carlsberg en værdi på henholdsvis 170 milliarder kroner og 63 milliarder kroner.
 
Analytikerne venter, at detg bliver den amerikanske storbank Morgan Stanley der hovedsageligt kommer til at stå for børsintroduktionen. På den baggrund steg Morgan Stanley næsten syv procent onsdag aften, da det kan indbringe banken mange millioner dollars.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu