Facebook: Politiet følger danskerne – vil være synlige på de sociale medier

29. januar 2012 06:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Facebook: Politiet følger danskerne - vil være synlige på de sociale medier
Billede mangler

En meget stor del af danskerne er hyppige brugere af sociale medier. Det har politiet nu taget konsekvensen af og har oprettet en side på facebook.
 
På www.facebook.com/politidk har politiet lavet en side, som fortæller om aktueller kampagner, viser videoer, giver mulighed for at deltage i afstemninger samt generelt fortæller om politiet.
 
”Der er foreløbigt tale om en forsøgsperiode, hvor vi går i gang med i alt tre pilotprojekter over de nærmeste to til tre måneder. Ud over politiets facebookside, som Rigspolitiet er ansvarlig for, vil Nordsjællands Politi inden for den nærmeste måneds tid præsentere en Facebookside i tilknytning til projektet ”TRYK Politi”, og Københavns Politi vil introducere en twitterprofil”, lyder et i en pressemeddelelse fra politiet.
 
Når forsøgsperioden udløber i foråret vil politiet tage endelig stilling til den fremtidige brug af sociale medier.
 
Politiet gør i øvrigt opmærsom på, at man ikke kan bruge den nye facebook-side til hverken anmeldelser eller alarmering. Her skal man fortsat ringe 114 eller 112.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu