Facebook vil hjælpe selvmordstruede

14. december 2011 13:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Facebook vil hjælpe selvmordstruede
Billede mangler

Nu vil Facebook sørge for hurtig hjælp til deprimerede personer, der overvejer at tage livet af sig.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
“Et af de store mål er at få personen i nød til at få den rette hjælp så hurtigt som muligt,” siger Facebook-talsmanden Fred Wolens til AP.
Systemet, der gik i luften tirsdag, er lavet i samarbejde med den amerikanske version af Livslinien, Lifeline, og fungerer ved at en persons bekymrede Facebook-venner kan tippe om, at en vedkommende måske går med selvmordstanker.
Derefter vil Facebook sende en e-mail til personen med et telefonnummer til Lifeline og et link, der åbner en fortrolig chat med en Lifeline-medarbejder via Facebooks beskedsystem.
“Videnskaben viser, at hurtig indgriben reducerer folks selvmordstanker,” siger Lidia Bernik, der er projektleder i Lifeline, til AP.
“Vi har hørt fra mange folk, som siger, at de gerne vil tale med nogen, men som ikke har lyst til at ringe. Det er chat-beskeder perfekt til,” siger hun til AP.
Systemet er foreløbig kun oppe at køre i USA, hvor cirka 100 personer begår selvmord hver dag. Facebook agter dog at udvide samarbejdet til at dække Lifeline-lignende organisationer i hele verden.
Kilde: AP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu