Færdselskontrol: 274 bilister får hilsen fra politiet

27. oktober 2011 10:54 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Færdselskontrol: 274 bilister får hilsen fra politiet
Billede mangler

I forbindelse med en landsdækkende kontrol har politiet fra mandag til onsdag taget 274 bilister i for høj fart eller i at snakke i mobil under kørslen i Holbæk, Hundige, Ringsted og på Holbækmotorvejen.
 
Mandag udførte færdselsafdelingen tre målrettede kontroller i forbindelse med landsdækkende kontrol ”Opmærksomhed”.
 
På en halv time i Holbæk var der fem bilister, der blev noteret for at anvende håndholdt mobiltelefon.
 
På en time i Hundige ved Wawes blev der optaget i alt 12 politirapporter. Her var det manglende sikkerhedssele og kørekort, idet der blev standset to, der kørte selv om de var frakendt førerretten.
 
Sent på eftermiddagen blev der holdt kontrol i Ringsted og her var der tre, der anvendte håndholdt mobil, en der overtrådte hastighedsbestemmelserne og en der ikke havde tegnet forsikring.
 
Færdselsafdelingen har også foretaget hastighedsmålinger på Holbækmotorvejen ved vejarbejdet ved Roskilde.
 
Tirsdag på godt fire timer passerede 4425 køretøjer. Heraf blev der taget 140 billeder med højeste hastighed på 109 kilometer i timen.
 
Onsdag morgen i løbet af halvanden time passerede 1205 køretøjer og der blev taget 110 billeder med højeste hastighed på 114 kilometer i timen.
 
Færdselsafdelingen lover herefter bilisterne, at det ikke er sidste gang, at der måles på strækningen.
 
Ifølge færdselsafdelingen medvirker det til overholdelse af hastighedsreglerne. Derudover handler det i høj grad også om vejfolkenes sikkerhed på stedet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu