Færre nye job i USA end forventet

6. juli 2012 16:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Færre nye job i USA end forventet
Billede mangler

Amerikanerne skaber stadigvæk for få job til, at holde arbejdsløsheden og den økonomiske opbremsning fra døren.
I juni blev der kun skabt 80.000 nye job, selvom eksperterne forventede, at tallet ville ligge omkring 100.000.
Dermed kan USA’s præsident, Barack Obama, se frem til en hed sommer med kritik fra sin politiske rival Mitt Romney og Republikanerne, da der skal skabes mindst 150.000 nye job for at få arbejdsløsheden til at falde.
Det skyldes, at den amerikanske arbejdsstyrke vokser med omkring 150.000 personer om måneden, blandt andet på grund af indvandring.
Maj måned bød også på elendige jobtal, hvor der kun blev skabt 69.000 nye arbejdspladser.
Arbejdsløsheden er på 8,2 procent.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu