Fagbevægelse ønsker nye forligsregler

26. marts 2013 22:33 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fagbevægelse ønsker nye forligsregler
Billede mangler

Efter en overenskomstforhandling, hvor forligskvinde Mette Christensen helt usædvanligt måtte erklære forhandlingsmulighederne for udtømte længe inden deadline, kræver fagbevægelsen nu, at Forligsinstitutionen får flere kompetencer, så den fremover vil kunne tvinge parterne til at rykke sig i en forhandlingssituation, skriver Berlingske.

 

»Forligsinstitutionen i relation til det offentlige har enormt svære arbejdsvilkår. Magtforholdet i den offentlige sektor er jo ulige, fordi arbejdsgiverne også er lovgiverne og har en uudtømmelig pengekasse. Derfor har vi brug for at se på, hvordan vi kan give Forligsinstitutionen mere power, da det er helt afgørende for også det offentlige arbejdsmarked, at man har en velfungerende Forligsinstitution. Vi kunne jo starte med at se, hvordan de gør i andre nordiske lande,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er frustreret over, at den, der reelt sidder med magten, nemlig finansministeren, ikke kan kaldes ned i forligsinstitutionen, som andre arbejdsgivere kan.

At arbejdsgiverne nu har valgt at konflikte sig ud af arbejdstidsaftalen med lærerne ved at lockoute dem, er helt efter bogen, men dog et usædvanligt skridt i den offentlige sektor. Her har der ikke før været en regering, endsige et politisk flertal på Christiansborg, som eksempelvis på lærerområdet har turdet tage samme skridt af frygt for vælgernes dom. Den konsensus, der nu har bredt sig, med at den offentlige sektor kun må vokse minimalt – eller ligefrem skal have nulvækst – er med andre ord en helt ny virkelighed for de offentligt ansatte. Det kan stille dem i en særdeles svær forhandlingssituation fremover, afhængig af om fagforeningerne eller politikerne vinder kampen om befolkningens gunst.

Professor i arbejdsret på Aarhus Universitet Ole Hasselbalch mener derfor, at der kan være grund til at gentænke hele forhandlingsmodellen i det offentlige.

»Konfliktsystemet i den offentlige sektor giver som udgangspunkt ingen mening, for arbejdsgiverne sparer penge, når lønmodtagerne strejker og tager på den måde luften ud af deres våben. Staten kan jo ikke gå konkurs. Desuden har mange offentligt ansatte som sygeplejersker og læger ansvaret for liv og død, og man kan jo ikke bare undlade at hjælpe sine syge patienter. Så hvis jeg var lønmodtager, ville jeg nok overveje, om ikke det var værd at samle de største organisationer og finde ud af, om det her er den bedste måde at fastlægge arbejdsvilkår på i det offentlige,« siger han og fortsætter:

»Men jeg tvivler på, at politikerne vil være lydhøre«.

Ud over et indgreb fra Folketinget vil det også være muligt at lovgive om at forlænge de nuværende overenskomster og nedsætte et udvalg, der skal finde frem til en løsning. Regeringen har også mulighed for at lade konflikten afgøre af en dommer i en egentlig voldgiftssag. En sådan praksis er tidligere blevet brugt på sygeplejerskerområdet.

Berlingske ville gerne have spurgt de private arbejdsgivere om deres holdning til de nuværende regler for Forligsinstitutionen, men de har ikke ønsket at kommentere. Heller ikke LO har ønsket at kommentere konflikten.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu