Fagligt stærke elever vælger efterskolen

19. december 2011 08:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fagligt stærke elever vælger efterskolen
Billede mangler

10. klasserne på landets efterskoler er fyldt med fagligt stærke elever, som løfter niveauet.
 
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), skriver Berlingske.
 
Mens de fagligt stærke elever ofte vælger at tage et ekstra skoleår i efterskolernes 10. klasser, bliver eleverne med dårlige karakterer i folkeskolen eller går direkte over i erhvervsskolerne, viser undersøgelsen.
 
Det bekymrer Skolerådets formand, fordi de svage elever ville have godt af at gå på efterskole i enten 9. eller 10. klasse.
“Hvis vi år efter år oplever, at der er knappe ressourcer i uddannelsessystemet, kan vi komme til at stå i en situation, hvor vi måske bruger ressourcerne på de forkerte,” siger Jørgen Søndergaard, der er formand for Skolerådet, til Berlingske.
 
Undervisningsminister Christine Antorini (S) er opmærksom på de svage elever, men vil ikke ændre den nuværende form. Hun mener dog, at flere bør tage på efterskole et år tidligere end de gør i dag.
“Man bør være mere opmærksom på at vejlede de unge til at tage på efterskole i 9. klasse. Efterskole i 9. klasse har fået et dårligt ry som et skoleår for de elever, der har problemer, men det er et fuldgyldigt skoleår for alle elever. Mange kan lige så godt få de gode oplevelser på efterskolen i 9. klasse, som de kan i 10. klasse,” siger ministeren til Berlingske.
Kilde: Berlingske

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu