Falklandskonflikt blusser atter op

19. januar 2012 13:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Falklandskonflikt blusser atter op
Billede mangler

England minder Argentina om sin militære tilstedeværelse på Falklandsøerne, og rusker dermed op i den 30 år gammel konflikt.
Falklandsøerne er en selvstyrende britisk øgruppe, der ligger ud for den Argentinske kyst, som i foråret 1982 dannede ramme om den såkaldte Falklandskrig mellem de to nationer.
Denne gang skyldes stridighederne, at Argentina har overtalt Brasilien, Paraguay og Uruguay, som er medlemmer af den sydamerikanske handelsblok Mercosur, til at lukke deres havne for skibe, som bærer Falklandsøernes flag, skriver The Guardian.
Den engelske premierminister, David Cameron, har derfor sammenkaldt Storbritanniens Nationale Sikkerhedsråd for at sikre sig, at forsvarsberedskabet på Falklandsøerne “er i orden.”
“Grunden til at afholde et møde i Det Nationale Sikkerhedsråd, som også diskuterede andre emner, er at diskutere dette spørgsmål for at sørge for, at ingen er i tvivl om, at Storbritannien understøtter selvbestemmelses-retten, og vi vil fortsætte med at gøre det så længe folk på Falklandsøerne ønsker det,” siger David Cameron ifølge The Guardian.
Kilde: The Guardian

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu