Falsk politibil stopper 32-årig bilist

27. november 2012 07:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Falsk politibil stopper 32-årig bilist
Billede mangler

Kørende i en sort Audi med blå blink vinkede to personer mandag morgen  en mand ind til siden. Måske er uautoriseret politi på færde.
 
Personer uden politilegitimation går tilsyneladende det rigtige politi på Midt- og Vestsjælland i bedene.
 
Mandag morgen fik politiet en anmeldelse fra en 34-årig mand fra Holbæk, der mente sig udsat for en uautoriseret politiforretning.
 
Manden kom kørende i sin bil, da en sort Audi med blå blink gav tegn til, at han skulle holde ind til siden.
 
Han fortalte, at to personer med lommelygter steg ud af Audien, gik hen til hans bil, lyste på ham og derefter gik igen.
 
Ifølge den 34-årige er der tale om to unge af anden etnisk oprindelse end dansk.
 
På baggrund af episoden gør Midt- og Vestsjællands Politi opmærksom på, at man altid kan bede om at se politilegitimation, hvis man er i tvivl om, hvorvidt civilklædt personale kommer fra politiet.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu