Falske betjente røvede massagepiger

2. februar 2012 18:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Falske betjente røvede massagepiger
Billede mangler

Med påstanden om at de kom fra ordensmagten, begik en 54-årig kvinde og 39-årig mand røveri mod en massageklinik på Viborgvej i Aarhus onsdag nat.
Da de falske betjente var kommet ind på klinikken klokken 02.48, tog den 38-årige mand en pistol frem over for to kvinder på stedet, og sammen stjal parret diverse effekter derfra.
Sådan lyder sigtelsen fra Østjyllands Politi, som har anholdt parret torsdag, melder politi i en pressemeddelelse.
Og ifølge politiet har parret mere end ét massage-røveri på samvittigheden.
De sigtes således også for et tilsvarende røveri mod en anden massageklinik i Marstrandsgade i Aarhus den 30. januar klokken 02.40.
Her udgav kvinden og manden sig ligeledes for at være politibetjente. Da de kom ind på klinikken, bandt de en kvinde, der var alene på stedet, hvorefter de blandt andet stjal kvindens penge og mobiltelefoner.
Begge var i grundlovsforhør torsdag, hvor de blev varetægtsfængslet i 4 uger.
De to sigtede accepterede varetægtsfængslingen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu