Familietragedie bag tredobbelt-drab i Otterup

26. juli 2012 23:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Familietragedie bag tredobbelt-drab i Otterup
Billede mangler

En familietragedie i Otterup på Fyn kostede torsdag eftermiddag en mand, en kvinde og hendes datter livet.
Politiet blev alarmeret klokken 16.30 og fandt de tre liggende døde i parcelhuset på Bakkevej.
– De foreløbige undersøgelser på stedet tyder på, at der er tale om en familietragedie, hvor en mand på 38 år har skudt sin tidligere samlever på 38 år og en pige på seks år, skriver vicepolitiinspektør Henrik Justesen i en pressemeddelelse.
– Den 38-årige mand har efterfølgende skudt sig selv, fortsætter han.
Til Ritzau siger vicepolitiinspektøren, at det var en nabo, der fandt de tre skudt i huset, og som ringede 112 klokken 16.30.
– Man går over til huset, da man ser en dør stå åben. Og indenfor finder man så de tre dræbt af skud, hvorefter man slår alarm, siger Henrik Justesen.
Politiet kan torsdag aften ikke oplyse nærmere om motivet til drabene og selvmordet, ligesom man ikke kan oplyse navnene på de dræbte, da alle pårørende endnu ikke er underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu