Får søn med rapper : Sundhedsminister Astrid Krag har født

16. januar 2012 12:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Får søn med rapper : Sundhedsminister Astrid Krag har født
Billede mangler

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) fødte i går en sund og rask dreng.
 
Det skriver ministeren selv på sin Facebook-profil.
“Blev i går aftes mor til en fantastisk lille dreng. Alle har det godt og storesøster er stolt :-),” skriver hun.
 
Lykønskninger vælter ind, og mere end 200 mennesker har ’synes godt om’ den lille families positive nyhed.
 
Ministeren for Sundhed og forebyggelse har i forvejen datteren Karla på tre år sammen med sin mand, Andreas Seebach, der måske er bedre kendt under sit rap-kunstnernavn, AndyOp.
 
Sundhedsministeren gik først på barsel i fredags, så hun har altså arbejdet lige til det sidste. Det vides ikke, hvor længe hun vil være på barsel.
 
Indtil hun er tilbage er hendes partifælle Pia Olsen Dyhr fungerende sundhedsminister.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu