Far vil melde sig selv for bortførelse af søn

4. april 2012 18:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Far vil melde sig selv for bortførelse af søn
Billede mangler

40-årige Thomas Sørensen er lige nu gået under jorden med sin femårige søn Oliver.
Han gemmer sig efter han i går bortførte sønnen fra byen Graz i Østrig.
Siden har de østrigske myndighederne udstedt en arrestordre på den danske mand.
Nu er Thomas Sørensen klar til at melde sig selv. Det oplyser hans talsmand fra organisationen Borgersagen til TV 2 News.
Thomas Sørensen har af de danske myndigheder fået overdraget forældremyndigheden over Oliver.
Men hans østrigske ekskone flyttede for halvandet år siden til Østrig med sønnen. Siden har Thomas Sørensen hårdt kæmpet for at få sin søn hjem til Danmark.
Sagen har flere gange været oppe i Folketinget, da de østrigske myndigheder ikke vil følge de internationale regler og efterkomme danske myndigheders afgørelse.
Det har fået formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen, til at sige, at Østrig bryder reglerne.
Kilde: TV 2 News

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu