Farlig dræbersnegl: Gnavede sig gennem huden på arm

10. august 2015 18:47 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk
 
Farlig dræbersnegl: Gnavede sig gennem huden på arm
Dræbersnegl. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Dræbersneglen er ikke helt ufarlig. Det fik Inger Iglebæk at mærke, da en dræbersnegl var i gang med at gnave sig gennem huden på hendes arm.

77-årige Inger Iglebæk fra Norge fik sig forleden nat noget af en forskrækkelse.

Hun er tidligere biolog og elsker at sove ude i det fri. Men forleden nat vågnede hun ved en ubehagelig følelse i armen. En dræbersnegl var i færd med at gnave sig gennem huden på hendes arm, skriver vg.no.

-Da jeg slog øjenene op, var der en dræbersnegl på min arm. Den gnavede et sted, hvor jeg har tynd hud på grund af et sår. Da jeg fjernede dræbersneglen begyndte det at bløde. Såret var ikke stort, men jeg blev forskrækket. Jeg troede slet ikke, at dræbersnegle kunne angribe mennesker, fortæller Inger Iglebæk til avisen.

Forsker: – Jeg har aldrig hørt noget lignende

Forsker ved Norsk Institutt for Bioøkonomi og forsker i snegle, Bjørn Arild Hatteland, har aldrig hørt noget lignende:

– Sneglene har en tunge med takker, som den bruger til at spise blade og døde dyr med. Men det er altså ikke en vampyr-snegl, som går efter menneskeblod. Det er nok helt tilfældigt, at dræbersneglen fik gnavet hul på huden, forklarer Bjørn Arild Hatteland over for vg.no.

Inger Iglebæk er dog ikke blevet skræmt efter episoden med dræbersneglen. Hun vil fortsætte med at overnatte i det fri.

Se billederne øverst i artiklen…

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu