Farlig fange stukket af i Viborg

9. februar 2012 20:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Farlig fange stukket af i Viborg
Billede mangler

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en sindslidende 31-årig mand, som torsdag formiddag stak af fra den psykiatriske afdeling i Viborg, Søndersøparken.
Den 31-årige betegnes som meget farlig af politiet, som advarer borgere mod at forsøge at henvende sig til manden, skriver TV 2.
Manden var anbragt på Søndersøparken som en del af en dom, hvor han modtog medicin for sin psykiske lidelse.
Den undvegne er 31 år gammel, 170 centimeter høj og beskrives som slank til muskuløs af bygning.
Han har karseklippet hår og var ved flugten iført en mørk jakke, som var enten blå eller brun. Derudover bar han mørke cowboybukser og sort-hvide kondisko.
Politiet oplyser, at han forventes at have kurs mod Aarhus.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu