Fårup igen kåret som verdens tredjebedste familiepark

25. september 2012 11:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fårup igen kåret som verdens tredjebedste familiepark
Billede mangler

Fårup Sommerland er for tredje år i træk blevet kåret som verdens tredjebedste forlystelsespark for børnefamilier.
 
I konkurrence med store, kendte forlystelsesparker over hele verden, er Fårup Sommerland for tredje år i træk blevet kåret som verdens tredje bedste forlystelsespark for børnefamilier af det anerkendte amerikanske tidsskrift ”Amusement Today”, der hvert år uddeler ”Golden Tickets” til en række parker i forskellige kategorier.
 
En tredjeplads i det forum er noget af en bedrift, som man forståeligt nok er uhyre stolte af i Fårup.
 
– Det svarer lidt til filmindustriens Oscar-uddelinger, og vi tager kåringen som et bevis på, at vores koncept rammer helt rigtigt – selv på verdensplan. I Fårup Sommerland har vi en unik kombination af skov, hygge, supergod service og fantastiske forlystelser, som hele familien kan være med til, siger Fårup-direktør Per Dam Jensen. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu