FCK-fan skal 30 dage i fængsel for ballade

13. september 2012 08:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
FCK-fan skal 30 dage i fængsel for ballade
Billede mangler

En 24-årig FCK-fan bar maske og lavede så meget ballade under en FCK-Brøndby kamp på Brøndby Stadion den 8. maj 2011, at han nu må i fængsel.
 
30 dages ubetinget fængsel.
 
Sådan lydder dommen over en 24-årig FCK-fan, der i forbiondelse med en FCK-Brøndby-kamp den 8. maj sidste år blev anholdt.
 
Efter kampen, der blev spillet på Brøndby Stadion, lavede han sammen med en gruppe fodboldbøller så meget ballade, at han blev anholdt. Samtidig overtrådte han maskeringsforbuddet.
 
Københavns Vestegns Politi oplyser, at han samtidig bar en jakke med logoet for hooligangruppen Copenhagen Casuals.
 
Manden nægtede sig skyldig. Men en enig domsmandsret fandt ham skyldig i at overtræde maskeringsforbuddet og grov forstyrrelse af den offentlige orden. Straffen lød på 30 dages ubetinget fængsel.
 
Dømte overvejer at anke dommen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu