FCK-islænding: Jeg er hurtig og stærk

9. april 2013 18:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
FCK-islænding: Jeg er hurtig og stærk
Billede mangler

FCK har tegnet kontrakt med den 18-årige Kristján Flóki Finnbogason, og den islandske U19-landsholdsspiller glæder sig til at tørne ud for den københavnske klub.

 

– Til at begynde med bliver det nok for U19-holdet, men jeg håber på førsteholdet om et par år, siger Kristján Flóki Finnbogason til FCKs hjemmeside.

I første omgang skal han gå på FCKs akademi, School of Excellence.

Islændingen kommer fra vulkanøens mesterhold FH (Fimleikafélag Hafnarfjarðar), og han siger om sig selv:

– Jeg er angriber. Jeg er fysisk stærk, og jeg kan løbe virkelig hurtigt.

– Jeg valgte at komme til FCK, fordi det er en af de største klubber i Skandinavien og i Europa.

Kristján Flóki Finnbogason på School of Excellence 1. juli. Kontrakten med ham er tre-årig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu