FCK tabte på straffe på La Manga

27. januar 2013 20:33 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
FCK tabte på straffe på La Manga

FC København spillede 1-1 med Widzev Lodz fra Polen, men tabte senere i straffesparkskonkurrence.

 

FC København fik en øretæve på 1-3 af kinesiske Shanghai Tellace ved holdets

første kamp på La Manga, hvor løverne deltager i Copa del Sol.

Søndag skulle de danske vicemestre forsøge at revanchere sig mod

Widzev Lodz fra Polen.

Og missionen lykkedes delvist for FC København, der spillede 1-1 mod polakkerne.

Men da kampen skulle afgøres, blev de 90 minutter efterfulgt af en

straffesparkskonkurrence, og her trak FCK det korteste strå.

De fleste FC København-spillere var sikre fra 11 meter-pletten i

straffesparkskonkurrencen, som blev en lang affære – blandt andre

Daniel Jensen scorede med et elegant tip – men Michael Jakobsen og

Christian Grindheim misbrugte for løverne, og da Widzev Lodz kun

kiksede en enkelt gang på Johan Wiland, blev det til polsk sejr på 9-8.

I ordinær kamp lykkedes det Thomas Delaney at udligne det føringsmål, som

polakkerne skaffede sig efter 58 minutter.

FC København møder FC Vaslui i holdets sidste kamp på La Manga.tipsbladet.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu