FCM-regnskab reddet af salg af transfer-rettigheder

25. februar 2013 21:18 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
FCM-regnskab reddet af salg af transfer-rettigheder
Billede mangler

FCM kommer ud med et drifts-overskud på 3,6 millioner kr. for første halvdel af sæsonen 2012-13, men det er den midtjyske klub kun i stand til, fordi den har solgt transfer-rettighederne til en hel del spillere. 

 

Det var transfer-rettighederne til Santiago Villafane, Petter Andersson, Marco Larsen, Pione Sisto, Mads Pedersen, Mads Albæk og Erik Sviatchenko, som klubben solgte til 15 investorer i efteråret.

Det indbragte klubben 19,1 millioner kr.

– Vi glæder os over det positive halvårsresultat, men det er vigtigt for mig at understrege: Vi er ikke i mål, men på vej i den rigtige retning. Vi har brug for hele regionens opbakning, siger bestyrelsesformand for FCM Holding, Johnny Rune, i en pressemeddelelse.

Johnny Rune er selv en af de 15 personer i investor-gruppen, der har købt transfer-rettigheder.

FCM forventer et resultat for hele regnskabsåret på mellem -3 og +3 millioner kr.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu