FCM snublende tæt på at vinde grundspillet

7. februar 2013 22:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
FCM snublende tæt på at vinde grundspillet
Billede mangler

Med sejren på 26-25 over Team Esbjerg torsdag aften på hjemmebane fører midtjyderne nu tabellen med seks point ned til Viborg på andenpladsen.

Der resterer blot fem spillerunder, og dermed ser det altså ud til, at Trine Troelsen, Lærke Møller og de øvrige FCM-spillere praktisk talt allerede har sikret førstepladsen – specielt med tanke på det overkommelige slutprogram, der venter klubben, som ikke møder flere tophold i de sidste kampe i grundspillet.

Hjemme mod Team Esbjerg blev det til den 16. sejr ud af 17 mulige i ligaen. Dermed er det stadig kun Viborg. som har formået at stjæle et enkelt point mod FC Midtjylland i sæsonens løb. Det holdt dog hårdt for favoritterne, da Team Esbjerg med en stærk slutspurt formåede at drille værterne.

Vestjyderne kom i front 25-24, men på to scoringer af landsholdsstregen Susan Thorsgaard lykkedes det FC Midtjylland at snige sejren hjem og bevare deres status som ubesejrede i ligasammenhæng.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu