FCM stjæler Sønderjyske-profil

20. februar 2013 09:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
FCM stjæler Sønderjyske-profil
Billede mangler

Islændingene slår til, bliver profiler og hentes af en større klub. Sådan er det gået i tidens løb for Olafur Skulasson og Sölvi Ottesen.

Nu bliver Eyjolfur Hedinsson det næste navn i rækken af islændinge, der siger tak for tiden i det sønderjyske og skifter klub. 

Den islandske landsholdsspiller skifter til sommer til liga-rivalerne FC Midtjylland på en aftale af to og et halvt års varighed. Det kan Sporten.dk afsløre onsdag, hvor skiftes også ventes gjort officielt fra klubbernes side.

28-årige Eyjolfur Hedinsson kom til Sønderjyske fra svenske GAIS i 2011, og har kontraktudløb efter denne sæson, så sønderjyderne får altså ikke en krone i kompensation. Tidligere har midtbanespilleren ellers luftet tanken om at blive i det sønderjyske. 

Sådan går det altså ikke, og i den kuriøse afdeling så åbner Eyjolfur Hedinsson og Sønderjyske mod netop FC Midtjylland i forårspremieren. 

Kun et point adskiller de to hold, der begge er sovset ind i nedrykningskampen, og islændingen kan derfor være med til at spille sin nuværende eller fremtidige arbejdsgiver tættere på hængedyndet.  

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu