FCN-ejers selskab går konkurs

25. januar 2013 13:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
FCN-ejers selskab går konkurs
Billede mangler

Allan K. Pedersen, der ejer størstedelen af FC Nordsjælland, er gået konkurs med sit ejendomsselskab AKP Ejendomme.

 

Boersen.dk fortæller, at ejendomsselskabet skylder omkring 90 mio. kr., og at det er selskabets pengeinstitut Jyske Bank, der har begæret selskabet konkurs.

Allan K. Pedersen har ikke ønsket at kommentere på konkursen, men han fastslår i en mail over for boersen.dk, at konkursen ikke får nogle konsekvenser for fodboldklubben.

– Jeg kan slå fast for dig, at det intet på nogen måde har med FCN eller den koncern at gøre, da selskabet lå i anden grp (gruppe, red.) af selskaber jeg ejer, skriver rigmanden.

Allan K. Pedersen har i forvejen en retssag hængende over hovedet i forbindelse med en anden konkurs. I 2008 gik hans holdingselskab AKP Holding konkurs, men forinden havde han ført fodboldklubben over i et andet selskab. Kuratoren for det krakkede holdingselskab mener imidlertid, at det skete til en alt for lav pris. Østre Landsret skal afgøre, hvem af parterne der har ret midt i februar.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu