Federer videre efter maraton-drama

23. januar 2013 14:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Federer videre efter maraton-drama
Billede mangler

Roger Federer måtte ud i fem lange sæt mod franskmanden Jo-Wilfried Tsonga, inden semifinale-billetten var i hus.

 

Tsonga overlevede ellers fire matchbolde, men til sidst var elegante Federer og for stærk for den hårdt kæmpende franskmand.

Dermed øgede Federer til 9-3 i de to spilleres indbyrdes statistik. De mødtes i øvrigt også i Australian Open for tre år siden, og dengang havde Federer kun brug for tre sæt for at ekspedere Tsonga ud.

– Det var helt sikkert megt tæt, men hele kampen var hård. Hvert eneste sæt kunne være gået begge veje. Jeg føler mig heldig, at jeg kome videre – men det var en stor fornøjelse at spille mod Jo, fordi han spillede også fantastisk. Vi har ikke spillet mod hinanden i et år, men jeg synes, at han spillede ekstremt aggressivt.

7-6, 4-6, 7-6, 3-6, 6-4 lød cifrene i Federers favør efter 3 timer og 29 minutters forrygende tennis. Federer har tidligere vundet 17 Grand Slam-titler, senest da han vandt Wimbledon sidste sommer ved at besejre skotten Andy Murray, der nu venter på ham i semifinalen på fredag. Murray havde tidligere på dagen slået franske Jeremy Chardy i tre sæt, 6-4, 6-1, 6-2.

– Jeg er jo ung, så jeg restituerer hurtigt – sammenlignet med veteranerne, selvfølgelig. Jeg ser frem til det, han er en fantastisk fyr og en god spiller, sagde Federer.

I den anden semifinale møder den førsteseedede serber Novak Djokovic spanske David Ferrer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu