Fedladen bevæbnet mand i dametøj røver bank

13. september 2017 12:57 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En noget anderledes udseende røver røvede tirsdag en bank i Nykøbing.

Danske Bank i Langgade i Nykøbing var tirsdag klokken 12.45 udsat for et røveri. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

En person kom ind i banken, gik til kassen og sagde, at det var et røveri. Efter at have fået udlevet kontanter fra kassen, forsvandt røveren i en Mazda, som var parkeret i Hollands Gaard.

Mazdaen blev senere fundet på Kringelborg Alle.

Mand eller kvinde?

Ifølge Folketidende.dk var personalet i banken overbevist om, at røveren var en kvinde. Samme blad skriver, at det politiet ikke umiddelbart er af samme overbevisning.

– Vi mener, at have en ide om hvem røveren er. I første omgang mente bankpersonalet, at der var tale om en kvinde, men efter gennemgang af bankens overvågningsbilleder, men vi bestemt der er tale om en mand – måske med en kvindelig statur, siger politikommissær Bo von Würden, til Folketidende.dk.

Derfor lyder det udsendte signalement da også:

Mand, dansk, cirka 40-45 år og 170 centimeter høj. Han beskrives som fedladen, med mellemlangt, brunt hår.

Røveren havde derudover et hvidt/sort tørklæde for munden og bar en grålig kasket. Han truede personalet med en hobbykniv .

To anholdt

To mænd blev i løbet af eftermiddag anholdt, men de er begge løsladt igen. Den ene er fortsat sigtet i sagen. Politiet har en formodning om, hvem gerningsmanden kan være, men hører fortsat gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen.

Kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters politi på telefon nummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu