Fem indiske soldater dræbt i Kashmir

13. marts 2013 12:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fem indiske soldater dræbt i Kashmir
Billede mangler

INDIEN: Bevæbnede ekstremister skød og dræbte onsdag fem indiske soldater i Srinagar i den omstridte Kashmirprovins, da de angreb en militærlejr.

 

Ifølge BBC kastede ektremisterne håndgranater og skød mod soldaterne, inden andre skød og dræbte to af gerningsmændene. Under angrebet blev tre gerningsmænd og to civile såret.

Angriberne havde ifølge myndighederne blandet sig med børn, der spillede cricket, og havde medbragt deres våben i sportstasker.

Træfninger på grænsen mellem Kashmir, som er delt mellem Indien og Pakistan, er ofte forekommende, men det sker sjældnere, at der er direkte angreb inde i selve Kashmir.

Dog blev en person dræbt i oktober sidste år, da en mand åbnede ild på et hotel i byens udkant, og i maj sidste år blev syv soldater såret, da to mænd på motorcykel skød mod dem i byens centrum.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu