Fem måneders fængsel i EBH-sag

8. marts 2013 13:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fem måneders fængsel i EBH-sag
Billede mangler

Skyldig. Så faldt dommen i den spektakulære EBH-sag, hvor fem medarbejdere var anklaget for kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed.

Byretten i Hjørning har netop kendt de fem skyldige. De to hovedpersoner tidligere direktør i EBH Bank Finn Strier Poulsen og direktør i Sparekassen Himmerland Svend Jørgensen fik hver fem måneders fængsel.

Mens de øvrige fik tre måneders fængsel. Der var tale om tre mellemledere fra de to banker.

Anklagemyndigheden havde krævet, at de to tidligere direktører fængsel skulle have fra et år og to måneder til et år og seks måneder. Desuden mente anklagemyndigheden, at de tre mellemledere skulle straffes med fængsle på mellem otte og 14 måneder.

Alle fem havde erklæret sig uskyldige.

Sagen drejer sig om de sidste otte uger op til EBG Bank tilbage i 2008 krakkede. Anklagen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet lød på, at direktørerne sammen med medarbejderne havde holdt kursen på aktier i Sparekassen Himmerland gunstig oppe på kurs 600.

Det skete ved at EBH købte aktier for cirka 8,7 mio. kr. Efter periodens udløb raslede aktien ned til kurs 330, og anklagemyndigheden har tidligere udtalt, at det var den hidtil groveste sag om kursmanipulation.

Retten har kun taget stilling til køb af aktier den ene vej. Hvilket kan være årsagen til den lavere dom end anklagemyndigheden havde krævet.

En del af beviserne fra anklagemyndigheden var telefonoptagelser.

Sagen har givet anledning til store rystelser for lokalbefolkning i Fjerritslev i Nordjylland, hvor EBH havde hovedsæde.

Omkring 10.000 private aktionærer mistede deres opsparing, da banken krakkede i efteråret 2008. Sagen er den første af i alt fire retssager i det såkaldte EBH-kompleks.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu