Fem personer på skadestuen efter ulykke i Nordjylland

26. februar 2012 05:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fem personer på skadestuen efter ulykke i Nordjylland
Billede mangler

Det var ved at gå grueligt galt, da en 23-årig ung mand lørdag aften kom lidt for langt over i den modsatte vejbane og kørte ind i en modkørende bil med to kvinder og to børn på henholdsvis fire og syv år.

 

Ulykken skete på Aarsvej mellem Brøndum og Aggersundbroen.

Alle fem blev efter ulykken kørt på skadestuen på Aalborg Sygehus. Men udover ømhed og forslåede lemmer, skulle alle være sluppet med mindre knubs fra ulykken, der blev alarmeret klokken 18.14.

At ingen er kommet alvorligt til skade er noget af et held. For den 23-årige bilist er tilsyneladende faldet i søvn bag rattet og det er grunden til, at bilen kom over i den forkerte vejbane.

”Jeg må være faldet i søvn”, var den 23-åriges umiddelbare kommentar til politiet og redningsmandskabet efter ulykken, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu