Femern-tunnel udskudt et år – inden byggeriet er gået i gang

23. marts 2012 17:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Femern-tunnel udskudt et år - inden byggeriet er gået i gang
Billede mangler

Tunnel-forbindelsen til Tyskland har lange udsigter. Startdatoen for anlægsarbejdet er blevet udskudt med et år.
 
Gravemaskinerne holder stille og Femern-forbindelsens første spadestik har lange udsigter. Allerede inden byggeriet er gået i gang har forsinkelser ramt det storstilede projekt.
 
Ifølge planen skulle arbejdet sættes i gang i 2014, men nu står det klart, at der ikke sker noget før 2015, det skriver Lübecker Nachricten.
 
Men udfordringerne ved at skulle skabe et samarbejde mellem Danmark og Tyskland har vist sig sværere end forventet. Derfor er det nu nødvendigt at genoverveje tidsplanen, og det vil føre forsinkelser med sig.
“Femern A/S er i øjeblikket i gang med at analysere tidsplanen for arbejdet med den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Det arbejde vil være færdigt inden sommerferien, og det forventes at resultere i, at tidsplanen skal justeres,” siger administrerende direktør for Femern A/S, Leo Larsen via sin pressemedarbejder til Newspaq.
 
Femern A/S bekræfter, at de forventer en forsinkelse, men vil hverken be- eller afkræfter, at der er tale om et års forsinkelse.
 
Det 5,5 milliarder store byggeprojekt, der skal sikre en forbindelse mellem Lolland og Tyskland står derfor tidligst klar i 2021.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu