Ferguson: Rooney bliver i United

8. marts 2013 12:01 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ferguson: Rooney bliver i United
Billede mangler

Siden Wayne Rooney blev bænket i tirsdagens opgør mellem Manchester United og Real Madrid på Old Trafford i Champions League-ottendedelsfinalerne, har der været utallige spekulationer om, hvorvidt det kunne betyde, at angriberen snart ved fortid i klubben.

 

Men nu maner Manchester Uniteds manager siden 1986, Sir Alex Ferguson, de mange rygter til jorden og lover, at Rooney ingen steder skal hen. Det skriver engelske The Guardian.

– Han er her også næste år. Det har du mit ord på, siger Sir Alex Ferguson.

– Der er ikke noget problem mellem mig og Wayne Rooney, så jeg foreslår, at vi ikke taler om det vrøvl, lyder det videre fra Ferguson, der altså slet ikke vil høre tale om, at bænkningen af Rooney skete på baggrund af uenigheder mellem spiller og manager.

– Han forstod fuldt ud grunden (til reservetjansen, red.). Taktisk gjorde vi tingene rigtigt. Det gør vi ikke altid, men vi gjorde det der.

Ferguson fastslår, at Rooney er med i truppen på søndag, når Manchester United møder Chelsea FC på Old Trafford i FA Cuppens kvartfinale.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu