Ferguson udeblev: – Han var for skuffet

5. marts 2013 23:46 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ferguson udeblev: - Han var for skuffet
Billede mangler

Manchester United tabte 1-2 hjemme til Real Madrid, og bagefter var englændernes manager, Sir Alex Ferguson, så skuffet, at han ikke mødte op til det obligatoriske pressemøde.

 

Ferguson var især vred over det røde kort til Nani efter Manchester Uniteds føringsmål.

– Alle så, hvad der skete, og manageren er ekstremt skuffet over dommerens beslutning om at vise Nani ud, sagde assisterende manager, Mike Phelan, der var sendt til pressemøde i Fergusons sted.

– Vi føler, at vi havde kampen under kontrol, da det stod 0-0 ved pausen, sagde Mike Phelan med henvisning til, at 0-0 jo ville have været tilstrækkeligt til at gå videre i Champions League for Manchester United efter 1-1 i Madrid i første kamp.

– Så kom vi foran, og så kom det røde kort, og det var jo helt utroligt. Derefter ændrede kampen karakter, sagde Mike Phelan.

– At skulle spille ti mand mod 11 mod Real Madrid er meget, meget vanskeligt. Vi er meget skuffede over, at vi skulle slutte kampen med ti mand og især på den måde, det skete sagde den tidligere Manchester United-spiller.

Sir Alex Ferguson havde valgt at starte med såvel stjernen Wayne Rooney som tremåls-skytten fra Premier League-kampen i lørdags mod Norwich City, Shinji Kagawa, på bænken.

– Alle vil gerne spille sådan en kamp, og man er nødt til at skuffe nogle spillere. Det er managerens opgave at træffe de beslutninger, sagde Mike Phelan.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu