Ferie: Danskerne strømmer til Kroatien

18. juli 2012 08:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ferie: Danskerne strømmer til Kroatien
Billede mangler

Danskerne strømmer til Kroatien – antallet af overnatninger gået frem med 40 procent blandt andet takket være ny rute fra Billund Lufthavn.
 
Har du været i Kroatien, så er du langt fra alene som Dansker. Danskerne strømmer nemlig til Kroatien. Alene i årets første fem måneder er antallet af overnatninger fra Danmark gået frem med 40 procent. Det skyldes blandt andet en helt ny rute til Zadar direkte fra Billund Lufthavn.
 
Ifølge Visit Croatia kommer alle typer danske turister til Kroatien – lige fra nyforelskede par over grupper til pensionister. Men den største gruppe er dog uden tvivl børnefamilierne. De er også den primære årsag til fremgangen i besøgstallet.
 
– Det er nemt at køre til Kroatien fra Danmark, og det er et vigtigt parameter for mange børnefamilier. Samtidig er der et fornuftigt prisniveau i Kroatien i forhold til mange andre turistlande, fortæller Paul Sikic, leder af Visit Croatia i Norden.
 
En del danske turister vælger en storbyferie i Zagreb, men de fleste holder ferie langs kysten eller på en af de mange små øer. Det foregår typisk på hotel eller i campingvogn.
 
I årets fem første måneder har de danske turister i gennemsnit overnattet 4,3 gange i Kroatien.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu