Festen forbi for danske statsobligationer

1. februar 2013 13:36 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Festen forbi for danske statsobligationer
Billede mangler

Festen for de danske statsobligationer er forbi. Danmark her været den sikre havn investorerne søgte mod, men det billede er nu falmet lidt og i januar var de danske obligationer dem, som klarede sig dårligst i verden.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Mere præcist dykkede indekset for danske statsobligationer med en løbetid på over et år med hele 2,8 procent i sidste måned i EFFAs indeks.

BRFkredit understreger, at det er et udtryk for, at de danske renter er steget.EFFAS står for European Federation of Financial Analysts Societies (EFFAS). Det er et slags indeks af indeks, hvori blandet indgår indeks bestående af danske statsobligationer med en kort løbetid det vil sige mellem 1 og 3 år.

De svenske statsobligationer klarede sig næst dårligst, mens de græske tog førstepladsen efterfulgt af irske, spanske og italienske.

”Danmark var et godt alternativ til euroen, da den danske valuta var på sit højeste, men uden de forpligtigelser, der er forbundet med den europæiske og monetære union. Med investorer, som har fået mere tiltro til euroen, bliver der mindre efterspørgsel efter de danske obligationer,” siger chefstrateg hos SFB AB i Oslo, Erica Blomgren.

Da eurokrisen var på sidste højeste sidste år blev efterspørgslen efter de danske statsobligationer så stor, at renten på dem røg under nul for første gang i de mere end 200 år, der har været udstedt obligationer herhjemme.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu