Fiasko: Liverpool slået ud af Oldham

27. januar 2013 19:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fiasko: Liverpool slået ud af Oldham
Billede mangler

Ordet fiasko må stå klistret i panden på Liverpool-spillerne, efter at holdet søndag tabte 2-3 til upåagtede Oldham i FA Cuppen.

 

Søndag stod de over for hinanden igen i samme turnering, og det var af gode grunde ventet, at Merseyside-klubben igen ville trille en sejr i hus.

Sådan gik det dog langt fra for Brendan Rodgers tropper.

I stedet måtte Premier League-klubben lægge navn til det, man ikke kan kalde andet end en gedigen fiasko. Oldham leverede nemlig en vaskeægte sensation og vandt 3-2.

Daniel Agger var blevet sparet for Liverpool, men hans normale makker i midterforsvaret, Martin Skrtel, var med fra start, og efter tre minutter gjorde han sig uheldigt bemærket, da han lavede selvmål.

14 minutter senere lykkedes det dog angrebsprofilen Luis Suarez at udligne, og så troede de fleste nok, at Liverpool havde kommet sig over forskrækkelsen. Men et minut før pausen scorede Oldham til 2-1, og da Reece Wabara gjorde det til 3-1 i starten af 2. halvleg, så det kulsort ud for forhåndsfavoritterne.

I anden halvleg sendte Brendan Rodgers spillere som Steven Gerrard og Stewart Downing i aktion, og med ti minutter igen fik Joe Allen reduceret til 2-3, men i det lange løb hjalp det ikke Premier League-klubben, der ikke var i stand til at afværge fiaskoen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu